Blog Image

HuggeBlog

Om HuggeBlog'en

Her kan der skrives løst og fast om oplevelser og udfordringer med at have fjerkræ.

Projekt “Hønsekoloni”

Oplevelser Posted on Fri, July 15, 2011 22:59:05

Et projekt “Hønsekoloni” gik igang. Måske dette indlæg kan lokke Jørgen ud af busken med friske billeder og en historie om projektet. Disse første 6 billeder fortæller i hvert fald hvad det var Jørgen overtog.

De nederste 7 billeder viser det indtil videre færdige projekt.

Så må jeg (Jørgen) hellere svare på opfordringen:

En lille historie i ord og billeder om hvordan et lille hønsehus med
tilhørende voliere udviklede sig. Når man virkeligt brænder for en ting,
i dette tilfælde høns og i særdeleshed den danske landhøne i dværg, så
bliver et lille hønsehus i baghaven hurtigt for lille.
Heldigvis var der i nærheden af hvor jeg bor en fjerkrækoloni med en
ledig have som jeg lejede. Selve de bygninger der er i haven køber man.
Det der skulle forestille et hønsehus, var stort set kun nogle
blikplader stillet på højkant. Der var store åbninger i stedet for
vinduer. Det var i år 2003 projekt ombygning startede.
Jeg tror det varede et par år før huset var som jeg ønskede det, med
isolerede vægge, tag og termovinduer. Rigtig godt om vinteren, så fryser
hverken vand eller æg.
I 2006 fik min kone også lyst til at holde høns, de skulle være hvide,
så hvad var mere nærliggende end at vælge hvide danske landhøns i dværg.
Nu har vi så brune og hvide landhøns i dværg gående i vores voliere. Se
det er historien om hvordan 2 høns og en hane i et lille hus i baghaven kan
udvikle sig.



Citronkylling

Madopskrifter Posted on Fri, July 15, 2011 22:48:10

4 personer

Ingredienser:
2 hele kyllinger
3 citroner, øko
2 kviste frisk rosmarin
6 fed hvidløg
200 gram
Salt
Peber

Tilbehør:
400 gram spaghetti
100 gram parmasanost

Istandgør kyllingerne.
Tør kyllingerne med køkkenrulle.
Vask Citronerne.
Lav en kryddersmør med citronskal, hvidløg (2 fed), 1 kvist rosmarin, salt og peber.
Skær citronerne i tynde skiver.
Løsen huden på brystet af kyllingerne forsigtigt med hænderne.
Smør kryddersmørret ud under huden på bryst samt overalt på huden.
Gnid kyllingerne indvendig med salt og peber.
Kom de resterende hvidløg,
næsten alle citronskiver og rosmarin ind i kyllingerne.
Læg et par citronskiver over brystet.

Læg kyllingerne med brystet opad i et ildfast fad. Den brunes i en 250 grader C varm ovn i 15 minutter.

Skru derefter ned for ovnvarmen og steg videre på 200 grader i ca. 60 min.

Server med spaghetti og parmasanost som tilbehør.

Velbekommen